Rasmus Buhl fik opringningen tidligt om morgen. Det var »noget galt« nede ved fårene.

»Jeg kører derned med det samme, og da jeg kører ind på marken på min ATV, kan jeg se, at der ligger et død får – og et dødt får mere. Og jeg kan se får, der går rundt og bløder ud af struben,« fortæller han til B.T.:

»Så er jeg klar over, at det er en ulv. Det er jeg slet ikke i tvivl om.«

Det var i fredags, at fåreavleren bag Hedelykke Lam blev mødt af synet på marken ved Bække, nærmest midt mellem Kolding og Esbjerg.

Flere af Rasmus Buhls får har alvorlige bidsår.
Flere af Rasmus Buhls får har alvorlige bidsår. Foto: Privatfoto
Vis mere

Og Rasmus Buhl opdagede hurtigt, at der var tale om det, der nærmest kan kaldes et større blodbad.

»Rundt omkring på marken ligger der små lam, der er bidt i, men ikke er døde, så jeg skynder mig op i lastbilen for at finde en boltpistol. For jeg måtte i gang med et større oprydningsarbejde,« som han siger:

»Ulven har 'kun' slået to får ihjel og to lam ihjel, men vi er nødt til aflive resten, fordi de er så svært medtaget. De står og kan ikke få vejret, fordi struberne sandsynligvis er knust.«

I alt 27 får og lam mister Rasmus Buhl i fredags. 

Ulven har angrebet en hel del af Rasmus Buhls får.
Ulven har angrebet en hel del af Rasmus Buhls får. Foto: Privatfoto
Vis mere

Og han er altså  ikke tvivl om, at der er tale om et ulveangreb. 

Han blev således sidste år mødt af lignende syn to gange.

Ifølge Rasmus Buhl havde han senere fredag besøg af en vildtkonsulent, der ligeledes bekræftede, at der var tale om et ulveangreb.

Skæbnen ville det således. at hans får i øjeblikket ikke går bag såkaldt decideret ulveafvisende hegn. 

Fordi den store besætning på cirka 1.000 moderfår flyttes rundt på forskellige marker, har han ikke selv råd til at bekoste afsikringen af så store områder. 

I stedet har han et flytbart hegn. Og i øjeblikket er Rasmus Buhl midt en ansøgningsproces, hvor han har søgt om tilskud fra Miljøstyrelsen til en opgradering af hegnet, så det er ulvesikret.

Her venter han nu på, at ansøgningen færdigbehandles.

Men faktisk mener fåreavleren, at der skal være plads til ulven i den danske natur.

»Jeg synes jo, at ulven må være her. Det skal den jo. Vi skal leve i sameksistens, men det er fandeme lige svært lige at kapere, når man kommer ud til sådan en flok her. Det må jeg indrømme,« siger Rasmus Buhl:

»Det er grimt at komme ud til, og så bliver man træt af ulven.«